Nordjysk Mesterskab for klubhold + Distriktets Handicapturnering

Det nordjyske mesterskab for klubhold bliver i år lidt ekstra interessant.

Der er nemlig spil om 2 pladser til DM-finalen, der senere på året (24. – 25. oktober) skal afvikles af Distrikt Vestsjælland. (Spillestedet er endnu ikke kendt)

Det nordjyske mesterskab holdes i bridgehuset i Aalborg den 22. februar med start kl. 10.00.

Vi håber som sædvanligt, at alle distriktets klubber vil forsøge at stille med et hold, så bliver det ekstra sjovt.

Der er dog et krav om, at spillerne på et hold skal have været medlem af klubben, de repræsenterer fra 31. december 2025 og frem til og med spilledagene. Der må være op til 6 spillere på et hold. Husk tilmeldingsfristen er 15. februar kl. 24.00.

Se invitation <her> og tilmeld et hold <her>

Distriktet afvikler som sædvanligt handicapturneringer sammen med de nordjyske mesterskaber. Her gælder det ikke om at score flest point, men om at forbedre sit handicap mest muligt. Men det hænger jo lidt sammen:-) Husk tilmeldingsfristen er 15. februar kl. 24.00.

Se invitationer <her> og tilmeld et par <her>

Vel mødt!