Klubmøde den 19. maj 2022 flyttet til 17. juni kl. 15.00
På baggrund af det nyligt afholdte firma arrangement i Hadsund Bridgeklub vil vi i distriktet gerne indbyde klubberne til et møde omkring, hvordan vi som klub og distrikt anvender det eksisterende materiale i vores arbejde fremadrettet.
Hovedformålet med mødet er at demonstrere konceptet fra Dansk Skole Bridge og finde inspiration til hvordan den enkelte klub (evt. med hjælp fra distriktet) kan bruge materialet fremadrettet.
Vi kan ikke forvente at Dansk Skole Bridge kan levere ressourcer til alle events, da det jo nok vil kræve events af en vis størrelse for at opnå deres fysiske tilstedeværelse.
Hvordan kan vi bruge Facebook til annoncering af fx. bridgeundervisning
Derfor tilbyder vi møde, som inspiration til hvordan vi i Nordjylland vil bruge dette i vores hvervearbejde fremadrettet.
Vi håber at finde en form, hvor der kan afholde arrangementer hvor vi forsøger at udbrede kendskabet til Bridge og få nye medlemmer.
Det kunne være som Firmatilbud, på uddannelsesinstitution, lokalarrangementer eller bare generelt som hvervning af folk til undervisning.
Der vil i løbet af mødet være god tid til dialog omkring hvordan den enkelte klub selv kan anvende materialet til brug ved events overfor nye medlemmer og ved undervisning.
Kan man ikke deltage i hele mødet – så deltager man i det tidsrum, det er muligt.
Der er ikke deltagerbegrænsning, så tag endelig interesserede med, som vil hjælpe klubben med de nye muligheder.
Et godt makkerpar kan være en underviser og en der er fortrolig med IT
I forbindelse med mødet vil vi gerne skaffe os et overblik over, hvilke klubber der evt. kender en underviser i området/evt. tilbyder undervisning i næste sæson eller planlægger at gøre det og hvilke der samarbejder med de øvrige klubber i området. Disse oplysninger kan mailes til Leif.Molbech@outlook.com
eller gives på mødet. Leif vil være Distriktets kontaktperson fremadrettet for klubberne både med undervisning og virksomhedsevents.
Til formålet har vi fået Morten Bilde til at komme til Bridgehuset, Revlingebakken 33 i Aalborg.
Tidspunktet er den 17. juni og mødet starter med kaffe og et stykke kage kl. 15.00
Herefter vil Morten fortælle om Dansk Skole Bridge og demonstrere hvordan de laver introer på skoler, hvor der anvendes Kahoot.
Du kan inden mødet downloade Appen og tryk STUDENT – så er du klar når du kommer, ellers er jeg sikker på at der vil være hjælp på mødet. Mødet afsluttes med smørrebrød kl. 19.00.
Husk tilmelding! Alle er velkomne!
Kontakt
Du er altid velkommen til at kontakte Distrikt Nordjylland
Formand
- Kurt Als
- Email: kurtals57@gmail.com