Klubmøde den 12. april 2024

Deltagere:

Brønderslev – Flemming og Kaj, Sæby – Jens, Hals BK – Jan, Aalborg BK – Preben og Birte, Nibe BK – Ketty, Vodskov/Distriktet – Leif og Erik, Hjallerup – Niels Jørgen og Henny, BK Nord – Kathrine og Keld, Romdr.Klarup – Inger og Susanne, Hobro – Per, Aars – Flemming, Hadsund – Thor og Leon, DBf – Nis, Distriktet – Kurt

  • Opfølgning fra sidste møde:

Kurt indledte mødet med at arrangementet på Støvring Gymnasium nu er blevet fastlagt:

Det løber af stablen den 1. maj. Invitation mm. vil blive slået op på hjemmesiden og facebook.

Et rundspørge om K-medlemmer og fastholdelse af samme, viste for de flestes tilfælde at det var lykkedes meget godt. (Hjallerup havde fået alle kursister sluset ind i klubben).

Bridgeklubberne i Aalborg har lavet indslusningsturneringer, hvor begyndere møder begyndere.

Og der er hjælpere til stede.

2 bridge og golf arrangementer vil blive afviklet i løbet af 2024, nemlig i Øland og Sebber Kloster golfklubber.

I den forbindelse nævnte Kurt, at det stadig er muligt at få hjælp og støtte fra Distriktet til medlemsskabende arrangementer i 2024/25. Distriktet har afsat et større beløb til dette.

Arrangementerne skal ikke nødvendigvis være gymnasier eller bridge/golf. Kontakt Kurt, hvis klubben har planer om en event, hvilket er en forudsætning for mulig støtte fra Distriktet.

De fleste klubber vil igen prøve facebook til medlemshvervning.

  • Distriktets opgaver:

Kurt spurgte, om der evt. vil være interesse for, at distriktet afholder niveaudelte kurser i bridge.

Det skal foregå uden at gå klubberne i bedene.

Der var enighed om, at Distriktet nedsætter en arbejdsgruppe, der udarbejder råskitse til en plan, som præsenteres for klubberne. Er der klubber, som gerne vil deltage i projektgruppen, så kontakt Kurt. Distriktet overvejer at lave en begynderturnering for de mere øvede sammen med DBf´s begynderturnering

BC3 kurser vil fortsat blive afviklet lokalt, alt efter hvor stor interesse, der er på stedet.

Jens Abildgaard kontaktes.

Jens lovede at rundsende det nyeste materiale om BC3 til klubberne.

TL- kurser vil også blive afholdt løbende.

Leif fortalte, at der var 5 ud af 15 der bestod sidste års eksamen.

De sidste vil få mulighed for et lille ekstrakursus, hvorefter vi håber, de også klarer eksamen.

  • Distriktets turneringer:

Her er deltagerantallet stadig alt for lavt.

Især skuffer det bestyrelsen, at klubberne ikke har fået flere begyndere til at spille om det Nordjyske Mesterskab.

Det er jo begynderne, vi skal starte med, hvis vi skal have gang i mesterskabsturneringerne igen.

Kun damepar turneringen havde stor fremgang. Resten var status quo +2 par.

Vi glemmer vist det lille personlige prik på skulderen…..

  • Kreds 4 og DBF

Kurt fortalte, at der allerede er udarbejdet forslag til datoer for Kredsens turneringer.

Da datoerne blev offentliggjort, skabte det utilfredshed hos især Hjallerup og Hadsund Bridgeklubber.

De fremhævede at datoerne altid kolliderede med deres sølvpointturneringer, hvilket også er rigtigt mht. de sidste 4-5 år.

Hjallerup nævnte, at de afholder deres velkendte nytårsturnering for 50. gang, og derfor meget gerne vil have alle nordjyske spillere med. Mange nordjyder spiller jo Kval.Nord.

Klubberne foreslog, at man kunne skifte dato hvert andet år – det ville de være tilfredse med.

Kurt lovede at tage det med på kredsmødet sidst i april, hvor de endelige datoer bliver besluttet.

Nis fra DBF fortalte om et ændringsforslag til DBF’s vedtægter.

Forslaget går på, at DBF skal kunne pålægge distrikterne visse forpligtelser, fx hjælpe klubberne med medlemshvervning.

Han mente dog ikke, som forslaget er nu, at det vil betyde nogen ændring, eftersom DBF ikke vil kunne straffe distrikter, der ikke følger opfordringerne fra DBF. Forslaget mødte ikke modstand fra de tilstedeværende klubber.

  • eventuelt:

Her var der ikke noget. Næste møde: ikke fastlagt.

Referat af Generalforsamling og formandens beretning kan ses under overskriften ‘links’